Der er flere muligheder for at modtage min undervisning.
En mulighed er, at jeg kan gennemføre ét intensivt undervisningsforløb på 12 uger, hvorefter vi sammen evaluerer, hvordan det er gået. Opstarten af undervisningsforløbet handler om introduktion til det, som jeg vil arbejde med – med afsæt i barnets sproglige vanskelighed. Herefter igangsætter jeg den fonologiske træning. Forældrene får vejledning i, hvordan de kan støtte deres barn derhjemme.
En anden mulighed er, at jeg kan gennemfører to undervisningsforløb med en pause ind imellem. I nogle tilfælde (og hvis forældrene ønsker det), kan det være en idé at give barnet en undervisningsfri periode på en til tre måneder, hvor barnet får en pause. I den periode kan forældrene støtte sprogligt og holde barnet fast i de ting, som barnet allerede har lært – uden at det bliver et pres fra forældrenes side.
En tredje mulighed er, at jeg kan gennemføre flere undervisningsforløb i træk for at skabe et samlet intensivt undervisningsforløb for barnet akkompagneret af støtte fra forældrene. Igennem det samlede forløb holder jeg fokus på den fonologiske læring og benytter de læringsmetoder og -stile, som matcher barnet. Alle undervisningsforløb aftales med forældrene og tilpasses det enkelte barn, og vi kan justere på det under vejs.
Efter et til to undervisningsforløb oplever mange børn en positiv udvikling i.f.t. deres udtalevanskeligheder. Afhængigt af sværhedsgraden af barnets vanskelighed og barnets udvikling kan nogle børn med fordel indgå i flere undervisningsforløb, mens børn med et andet behov måske kun har brug for ét forløb. Det er meget individuelt bestemt, og jeg aftaler sammen med forældrene en plan for netop deres barn.
Et undervisningsforløb på 12 undervisningsgange af en times varighed afregnes til en samlet pris svarende til 11 undervisningsgange, i alt 9.900 kr. inkl. moms.